I wish I was a punk rocker.

2007-04-29

Man sier Myggen af, men nedsluger Kamelen ...

Jeg havde egentlig skrevet et indlæg om latinske finurligheder, men Firefox crashede lige som jeg var ved at være færdig, så det må blive en anden dag. I stedet kommer her lidt politik:

Det er næppe gået nogen samfundsinteresseret i dette land forbi, at Dansk Folkeparti har gjort sig exceptionelt uheldigt i medierne den sidste uges tid. Et kort resumé:
  • Søren Krarup (præst, MF) sammenligner som svar på den muslimske feminist Asmaa Abdol Hamids kandidatur for EL muslimske tørklæder med nazisymboler som hagekors og dermed islam med nazisme. Partitoppen "tager afstand". Krarup melder sig imidlertid snart på banen igen og udtaler, at han kun er imod dødsstraf "under normale omstændigheder", hvad det så end skal sige. Partitoppen "irettesætter". Men Krarup skynder sig atter at vinde mediernes bevågenhed ved at kalde homoseksuelle for handicappede. Partitoppen "tager afstand". Ikke om jeg forstår, hvordan nogen homoseksuelle får sig selv til at stemme på det parti, der mere konsekvent end selv de kristelige ved enhver mulig lejlighed har stemt imod lovforslag, der skulle forbedre de homoseksuelles retsstilling. Hovsa, my bad. Partitoppen tog ikke afstand i første tilfælde. Det er åbenbart helt i trit med DF's politik at sammenligne islam og nazisme. Adspurgt, om han med nogen af sine udtalelser er gået over stregen, svarer Krarup: "Overhovedet ikke!". Jowjow ...

  • Så går turen til Mogens Camre (MEP), der ikke vil stå bag af vognen, når det kommer til bramfri udmeldelser om muslimer, så han udtaler frejdigt følgende:
    »Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre«
    Jowjow ...

  • Og sidst, men sandelig ikke mindst, melder sig det ariske bæst, den altid velfriserede Morten Messerschmidt (MF og stud.jur. med domstolsgaranti for racisme), på banen. Messerschmidt er kendt bl.a. for at have deltaget i tv-showet Big Brother, for at være operasanger og for i det hele taget at have en skræmmende lighed med den renskurede unge "nationalkonservative" fra Cabaret. I første omgang fremfører han, at "et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter", og i anden omgang melder han sig blandt de bramfris skare og proklamerer stolt, at muslimske samfund er såkaldte "tabersamfund" (o, hvilken retorik!).
    Hermed er det imidlertid ikke gjort. Stor opsigt vækker det først, da Messerschmidt deltager i åbningen af restaurant Grøften i Tivoli, hvor han efter en ophedet debat med bl.a. Torben Lund (A) heiler og synger nazilieder. Jowjow ...
Dette blev afsløret af B.T., hvorefter Messerschmidt skyndte sig at benægte det hele og true med sagsanlæg. Som svar herpå publicerede B.T. en afskrift af en båndsamtale med Messerschmidt, der nu pludselig godt kunne huske, at der gik et eller andet galt pågældende aften og beklagede og undskyldte og forklarede, at det blot var en useriøs provokation i fuldskab. Han blev derefter kaldt til møde hos mor Pia, der påbød ham at føre og vinde en sag mod B.T., hvis han ville undgå at blive smidt ud af partiet. Nu benægter den gode Morten så igen at have sunget nazisange, for sådanne kender han nemlig slet ingen af, og han lægger i øvrigt stadig sag an mod B.T. Medens den står på, har han valgt at forlade Dansk Folkeparti.

Selv om man kan føle en vis tilfredsstillelse ved at se Messerschmidt betale for sine dumheder, så vejer den stort set intet mod de kedelige aspekter af denne sag.

Det første kedelige aspekt er det, at Messerschmidts afgang tillader DF at slippe billigere ud af denne krise, end hvis han var blevet i partiet. Nu kan partitoppen bedre aflire sin smøre om, at DF ikke i virkeligheden er et racistisk parti, og at de racistiske udtalelser for størstedelens vedkommende blot var uheldige "vildskud", idet man internt gør kort proces med den slags holdninger. Messerschmidts afgang bliver således lynafleder for al den uheldige opmærksomhed, disse horrible udtalelser retteligt har fremkaldt, og hele miséren rammer derfor ikke DF så hårdt, som den burde - ikke mindst eftersom, de væmmeligste udsagn er udtalt af folk, der stadig er i partiet, og som mener dem så dybfølt, at de helt af sig selv spytter dem ud, når ikke Pia holder stramt nok på låget.

Hermed har jeg også antydet det andet og mere triste kedelige aspekt ved denne sag; nemlig det begrædelige, at der tilsyneladende er udbredt enighed om, at det i hele denne affære er Messerschmidts fordrukne udskejelser, der er mest problematiske. Jeg havde været betydeligt mere tryg, hvis den danske befolkning havde anset dybfølte racistiske udtalelser for at være mere uklædelige end en fuld mands ironiske brug af nazisymbolik.

Messerschmidt er en person med modbydelige holdninger, men det forekommer indlysende for en nøgtern betragtning, at når han stangdrukken efter en debat med Torben Lund går rundt og heiler, så er det et (meget uheldigt) forsøg på at være ironisk - ikke en dybfølt forkærlighed for nazistpartiet. Der kan omvendt ikke være nogen tvivl om, at Camre og Krarup (og Messerschmidt for den sags skyld) faktisk mente de rabiate ytringer, de tidligere på ugen diskede op med, og det er uhyggeligt, at disse anses for mindre problematiske end fuldemandspjattet ...

Man kunne nok skrive meget surt om massemedierne og deres tendens til at hæfte sig ved det kulørte og forfladige det virkeligt problematiske, men det skal jeg undlade i denne omgang. Tillad mig blot at sige, at det ikke undrer mig spor, at et europæisk forskningsprojekt udråber den danske debat til at være en af de mest fordomsfulde i Europa, når det kommer til andre etniciteter. Det skyldes væsentligst de danske politikere og det danske mediekorps, der uden skyggen af ansvarsfølelse igen og igen fremsætter påstande - særligt om islam - der er det argeste vås, og når sådanne påstande fremsættes af autoritetspersoner ofte nok, tager folk deres sandhedsværdi for givet, lige meget om selv et kursorisk kendskab til religionshistorien er nok til at mane dem i jorden. Det er skammeligt ...

Men for nu at slutte af med lidt lægevidenskabeligt nyt: Selv om antallet af allergikere er støt stigende og har været det i mange år, har man i Danmark valgt at ikke længere at uddanne speciallæger i allergi. Jowjow, det er skam på vores specialviden og vores ekspertise, vi skal klare os i den store verden ...

2007-04-06

Head over humps: Alanis' lovely lady lumps

Jeg vil nødigt være uoriginal og efterabe den gode mavepuster, men jeg kan simpelthen ikke dy mig for at nævne en ny video, hvor Alanis Morissette, der vel nok mest er kendt for ordrige, rasende og/eller feministiske sange, parodierer sidste års absolutte musikalske lavpunkt, "My Humps" med Black Eyed Peas. Videoen blev frigivet i anledning af første april, og den er allerede blevet set tre millioner gange på YouTube - nu kan også du slutte dig til flokken!

2007-04-02

Folket og kun folket ...

Nu har jeg gået en uge herhjemme som i en døs og forsøgt at komme til hægterne. Først de sidste par dage er det begyndt rigtigt at gå fremad, men stadig er jeg ikke helt i kampform. Ud over hævelsen, der ikke synes at have travlt med at fordufte, har jeg mestendels været plaget af en generel anæmisk døsighed, der har bevirket, at jeg har gået svimmel og modløs rundt.

Jeg har forsøgt at bøde på det ved et par rekreative lunteture på volden i det lyse forårsvejr, men selv disse har været sært døsige og med hyppige stop for ikke at miste balancen. Heldigvis havde jeg ikke noget, jeg skulle nå, så jeg har kunnet tage mig tid til sågar at gå volden rundt og nyde det fantastiske miljø på Christianias vold, som Thor Petersen endnu ikke har fået "normaliseret". Det er en velsignelse, at der en stund endnu findes steder i København, hvor man kan slentre rundt i forårssolen under en åben himmel uden at folk peger fingre af én, selv om man har været gennem en operation, der giver én en umiskendelig lighed med Boss Nass.

Stemningsbillede fra Danmark, 2007

Hævelsen og de blå mærker var selvfølgelig forventelige, men det har overrasket mig lidt, at jeg har været så svimmel og døsig, som tilfældet er. Mit bedste bud er, at det hænger sammen med, at jeg angiveligt tabte ca. 1,5 L blod under operationen, hvilket vist nok er ret meget. Et voksent menneske har normalt ca. 5-6 L blod, så et blodtab på 1,5 L vil angiveligt bevirke en betydeligt mindre effektiv iltforsyning til forskellige dele af kroppen, hvilket velsagtens kan forklare svimmelhed og generel malaise. Det første døgns tid efter operationen fik jeg intravenøst ringer-laktat (en opløsning af forskellige salte i vand) gennem et drop i venstre hånd for at genoprette blodvolumen, hvilket sker ret hurtigt under sådanne forhold, men det er ikke gjort med at få rørsystemet fyldt op igen.

Blodets evne til at bære ilt til organismens dele afhænger af mængden af røde blodceller (erytrocytter) i blodet, og mistede blodceller erstattes ikke af ringer-laktat - her må der andre spillere på banen. I alle kroppens store knogler findes den såkaldte røde knoglemarv, der ustandseligt er beskæftiget med allehånde gavnlige gøremål, herunder bl.a. en proces kaldet erytropoese, hvorved den danner røde blodceller med en hastighed på ca. 2 mio. celler i sekundet. Hvor højt dette tal end lyder, siger man normalt, at det tager kroppen en tre-fire uger fuldt at kompensere for det tab af røde blodceller, der finder sted, når man donerer en portion blod. En sådan bloddonation er typisk på 450 mL, så min plagsomme svimmelhed fordufter nok ikke sådan lige med det samme ... måske skulle jeg overveje at prøve EPO ;)

Nå, jeg har sat mig for - malaise til trods - at forsøge mig med at overvære et par lektioner på uni i morgen, så jeg vil se at komme i seng. Godnat.