I wish I was a punk rocker.

2006-08-15

C₆H₁₀

Jeg går for tiden på et intensivkursus i kemi på Metropolitanskolen. Kemi er et fag, der - ganske som latin - efterhånden har fået en tradition for massivt dårlig PR, men i virkeligheden er ret spændende. Der er sjove formler og ligevægte og magiske elektroner og nørdet nomenklatur - og så selvfølgelig sjove kemikalier. I dag fik jeg f.eks. lejlighed til at lugte til cyclohexen. Ikke at cyclohexen lugter specielt godt (det lugter faktisk ret dårligt), men altså ... :)

Nåmen ... der har jo også været meget i medierne om de hersens svenske medicinstuderende, som formelig invaderer de danske medicinstudier, og politikerne har stået i kø for at komme til at lufte deres forargelse og Dansk Folkeparti har, surprise surprise, været på banen med stavnsbånd og arbejdslejr. Og det kan da heller ikke passe, at lægestudiet skal fyldes med svenskere, når nu vi i DK selv mangler læger? Eller hur?

To artikler i Ugeskrift for Læger ("Truslen fra norden er stærkt overdrevet" og "Danmark, dum og dejlig") tjener dog til at sætte den sag lidt i perspektiv. Sagen er nemlig, at der faktisk ikke er lægemangel i Danmark. Der er rigeligt med nyuddannede læger. Nej, det, der mangler, er speciallæger - altså læger, der efter endt lægeuddannelse har specialiseret sig inden for et særligt område, og denne problemstilling afhjælpes ikke af nok så få svenskere på studiet, men alene ved at gøre specialeuddannelserne mere tilgængelige. Dertil kommer, at mediernes tal om, at svenskerne skulle udgøre "en tredjedel af alle lægestuderende" ikke holder vand. Det er formelt korrekt, at en tredjedel af de heldige, der d. 28. juli blev tilbudt en studieplads på lægevidneskab, er svenskere, men det hører også med til historien, at rigtig mange af de udlandske ansøgere vælger at takke nej til studiepladsen, fordi de i stedet kom ind på deres førsteprioritet i hjemlandet. Dertil kommer, at flere igen simpelthen udebliver fra studiet, fordi de alligevel ikke i sidste ende ville tage det store spring, det er at bosætte sig i udlandet for en seksårig periode. De derved frigjorte pladser bliver derefter tilbudt de næste på ventelisten, hvoraf de fleste er danskere, så andelen af udenlandske studerende på 2006-årgangen kan kun realistisk opgøres ved fx om et år at lave en optælning blandt de folk, der faktisk studerer. Dertil kommer, at mange - særligt udenlandske studerende - simpelthen falder fra studiet i løbet af de første semestre. Alt i alt viser sådanne optælninger, at andelen af udenlandske medicinstuderende på de danske universiteter ligger på omkring 10% - langt mindre end mediernes sensationelt opblæste tal. Akkeja, de medier ;)

Helt urelateret og i den mere besynderlige ende: en gruppe af sære kristne i Norge er gerådet i problemer med den lokale skole, fordi det er imod deres religiøse overbevisninger at bruge computere. Jowjow ...

2006-08-12

Evolutionsteori

Jeg faldt lige over en undersøgelse fra det amerikanske blad Science, der har forsøgt at kortlægge folks opfattelse af evolutionsteoriens gyldighed i en række "vestlige" nationer. Det kan næppe overraske nogen, at USA i denne henseende er det rene u-land, men måske nok, at Danmark ligger næsthøjst på listen. Hvad der egentlig overrasker mig er imidlertid, at kun ca. 83% af danskere ifølge denne undersøgelse regner evolutionsteorien for sand, og at sådan noget som 10% regner den for decideret fejlagtig. Kan det virkelig passe at hver tiende dansker decideret benægter, at livsformer har ændret sig i løbet af jordens historie? Det slår mig som ganske overraskende. Hvor mon disse mennesker gemmer sig?

Nåjo, undersøgelsen viste også, at ca. 30% af amerikanere tror, at de tidligste mennesker levede samtidig med dinosaurerne. Jowjow ...

2006-08-10

Sådan er kapitalismen ...

I forgårs fik jeg en e-mail fra et medlem af Venstres Ungdom, der ad en eller anden vej havde forvildet sig ind på denne blog. Jeg kan dårligt forestille mig, at den kan have interesse for andre end dem, der kender mig forholdsvist godt, men (under)overskriften havde han i hvert fald læst, og som reaktion derpå sendte han mig nu en mail, hvori han spurgte, hvad det lige var, jeg egentlig havde imod kapitalismen. Og det er jo for så vidt et godt spørgsmål, så jeg skrev prompte et svar, som jeg vel lige så godt kan gengive på utallige opfordringer gengiver her, i fald andre skulle kunne finde på at interessere sig for, hvad jeg mener om den sag:
[Disclaimer: Denne mail er blot noget, jeg hurtigt hev ud af ærmet, og er ikke et gennemtænkt, retorisk skrift, så bær venligst over med de uundgåelige mangler.]
Jeg antager, at du tænker på underoverskriften på min blog, så tillad mig først at gøre opmærksom på, at den primært er valgt for sjov - delvist som et spil på retorikken i klassisk kommunisme, delvist bare fordi den er fjollet.

Jeg har en vis præference for socialistisk tankegang, men er tillige ret pragmatisk (og på visse områder libertariansk) anlagt. Ved seneste valg stemte jeg således både på EL (regionsvalg) og B (kommunalvalg). Jeg har således ikke som sådan noget indædt, brændende had til kapitalismen og bruger ikke normalt min hverdag på at gå rundt og bekæmpe den - jvf. at overskriften er humoristisk ment. Men på den anden side synes jeg også langt fra, at kapitalismen er et ubetinget gode - en opfattelse, man ikke sjældent støder på blandt ideologiske unge liberalister.

Jovist, kapitalismen har medført mange udviklinger og teknologiske goder, som jeg (og folk flest, i øvrigt) sætter pris på, men jeg mener så sandelig også, at kapitalismen har sine negative sider. Et kapitalistisk system er nok effektivt, men det har det med at blive abstrakt og umenneskeligt, fordi det underlægger alle andre hensyn det økonomiske. That is, et kapitalistisk system (i "ren" form) kerer sig intet om samfund, om moral, om menneskers og naturens velbefindende - den kerer sig alene om the bottom line: Kan det betale sig? Alle værdier og hensyn bliver således skrottet og erstattet med det simple spørgsmål, hvorvidt noget er rentabelt eller ej, og dette mener jeg - overraskende nok - ikke er hensigtsmæssigt eller givtigt på længere sigt. Kapitalen har ikke det enkelte menneskes velbefindende for øje - den har alene profitten for øje. Hvis profitten kan øges ved at gavne menneskenes velbefindende, så gør man det, men det er så sandelig kun et middel til et mål, og hvis profitten i stedet gavnes af en handlemåde, der ikke øger menneskes velbefindende, men i stedet udnytter dets svagheder, så har kapitalen ingen skrupler med det.

Jeg ved godt, at ideologiske kapitalister er fuldt ud overbeviste om, at kapitalismen er det bedste, der er sket for menneskeheden, siden den kom ned fra træerne, og at kapitalismen i samarbejde med Smiths usynlige hånd har en nærmest magisk evne til af sig selv at bringe størst mulig lykke til flest mulig mennesker, samt at det er reaktionær, gammelkommunistisk indoktrinering og dogmatisk snæversyn, hvis man er uenig i dette; men uenig tillader jeg mig alligevel at være. For i praksis fungerer det bare ikke sådan. Når jeg køber en DVD, kan jeg ikke se den som jeg lyster - den er omgærdet af alle mulige kopibeskyttelsessystemer og jeg kan ikke skippe over den lange kedelige intro med copyrightinformation og producentreklame, men skal sidde den igennem hver eneste gang, alene fordi det tjener firmaernes profit. "Jaja, men hvis det irriterer folk, så vil den slags bare sælge mindre og så vil andre firmaer, der ikke generer kunderne, vinde frem på det bedre produkt", lyder det klassiske modargument. But it just doesn't work that way!
Langsommelige copyrightnotitser og bug screens bliver mere og mere udbredte. Jeg har ikke noget valg - vil jeg lovligt se min yndlingsfilm, så må jeg købe producentens DVD med alle de irritationsmomenter, som de har lyst til at proppe på den. Og vil jeg drikke mælk, så må jeg (med mindre jeg bor nær en butik med et større udvalg) nøjes med Arlas skodprodukt, fordi de har fået møvet konkurrenterne ud af markedet og udgiver deres mælk under en serie andre navne, så folk narres til at købe det. Eller tag bedstemoderen, der for at glæde sit barnebarn vil købe den nye tegnefilm, som barnet sådan ønsker sig, men i stedet forledes til at købe noget hurtigtlanceret ungarsk bras med samme titel i stedet for den nye, store eventyrfilm fra Disney - med familiær disharmoni og stor skuffelse til følge - alene fordi kapitalen ikke kerer sig om bedstemor og barnebarn, men blot kerer sig om den profit, den kan få ved at narre folk til at købe et billigt, underlødigt produkt i den tro, at det er et kvalitetsprodukt.

Dette er selvfølgelig blot en række mere eller mindre trivielle konkrete eksempler, som ikke i sig selv batter noget synderligt, men de er udtryk for det generelle problem i, at kapitalismens primære maksime er "Kapitalen!" og ikke "Mennesket!" eller sågar bare "Samfundet!", og netop dét er min grundlæggende indvending. Skulle man anlægge en mere teoretisk kritik, kunne man også sagtens skrive en masse om menneskets fremmedgørelse over for sit værk i det industrialiserede samfund og om systemers ubønhørlige tvang, men jeg foreslår nu engang ikke, at vi afskaffer industrialiseringen, og jeg regner ikke med, at en sådan argumentation vil slå rod, så det skal jeg undlade.

Dér fik du så en længere salve, men på trods af den vil jeg igen understrege, at jeg ikke som sådan går rundt til hverdag og aktivt tænker på at bekæmpe kapitalismen. Jeg mener som sagt også, at den har bragt meget godt og - like it or not - meget, jeg ikke ville være foruden. Men jeg mener (af ovenforstående årsager) tillige, at den ikke *kun* har bragt godt, men også en del dårligt. Jeg foreslår således ikke, at vi skal afskaffe kapitalismen og indføre planøkonomi eller et eller andet lignende utopisk, men blot at kapitalismen ikke er den guddommelige sandhed, visse ser den som - at den faktisk har betydelige negative konsekvenser, og at den derfør bør holdes i skak af en række (statslige) kontroller, love og eftersyn. Og som sagerne ser ud i øjeblikket, så kan det vist næppe heller skade at bekæmpe dens massive forbrugerisme, der bilder folk ind, at de ikke bliver lykkelige, med mindre de køber dette eller hint produkt.

Tillad mig at slutte af med en lille anekdote til illustration:
Da jeg forleden kom cyklende gennem centrum på vej hjem, så jeg en af disse store reklamestandere, hvor et eller andet kosmetik- eller tøjprodukt altid bliver sat i forbindelse med fotomodeller med tandpastasmil, hvilket såmænd også var tilfældet den pågældende dag. Blot havde en ideologisk bevidst sjæl hen over modellens ansigt klistret et A4-ark med påskriften: "REKLAMER GØR DIG ULYKKELIG!". Jeg kunne ikke tørre smilet af på resten af hjemturen ;)
Så mange var ordene. Dem kan der sikkert indvendes meget imod, og det er man velkommen til at gøre, hvis blot man husker, at der ikke er tale om et velovervejet programskrift, men blot et hurtigt mailsvar affattet en tirsdag nat ved ét-tiden.

»When Nations grow Old. The Arts grow Cold.
And Commerce settles on every Tree.
And the Poor & the Old can live upon Gold.
For all are Born Poor. Aged Sixty three.«

2006-08-05

Lægestand, here I come! (og mere om færøsk, surprise surprise)

Så kom d. 28/7 og med den brev fra Københavns Universitet om, at jeg var blevet optaget på medicin - en meget stor lettelse; jeg havde næppe kunnet overskue, hvad jeg skulle lave det næste års tid, hvis jeg ikke var blevet optaget. Man lægger hårdt ud med en kort introduktion på Panum d. 25/8 og drager samme dag afsted på en syv dages rustur. Syv dage ... og det fra første dag, man ser det nye studiested og ens nye medstuderende. Det kan være, at jeg er ved at blive gammel, men jeg synes altså, at det er lige meget nok ... men altså: en kyndig person på www.studmed.dk har forklaret, at det er det, de unge vil ha', og den slags må man jo bøje sig for ;) Efter rusturen har man så en lille weekend, inden man egtl. begynder med studiet d. 4/9 - det glæder jeg mig rigtig meget til.

Ellers at berette fra den sidste uges tid var et besøg på Nordatlantens Brygge d. 28/7, hvor man dér fejrede den færøske nationalhøjtid Olajfesten. Jeg lokkede og lokkede, men ingen i min nærmeste tilgængelige vennekreds syntes at kunne indse det fantastiske i denne lejlighed til at opleve den færøske nationalkultur, så jeg tog afsted på egen hånd. Størst var selvfølgelig den færøske dans, som jeg har et svagt punkt for. Netop som jeg kom var de midt i det klassiske kvad Runsivalsstríðið, den færøske udgave af Rolandskvadet, der i ca. 140 vers fortæller, hvordan Roland, en af Karl den Stores riddere, sammen med de øvrige riddere i hærens bagtrop nedkæmpede et bagholdsangreb fra maurerne i dalen Runsival (Roncevalles) i Pyrenæerne, men selv døde derved - dog ikke før han, dødeligt såret, nåede at advare Karl og resten af hæren ved at blæse "i hornet Ólivant i Runsival". Efterfølgende slog de over i Ormurin Langi, et kvad om Norges konge Olav Trygvessøn, der lod bygge Nordens mægtigste skib, Ormen Lange, og drog ud på togt, men mistede riget til en alliance af danske og svenske konger samt norske Erik Håkonssøn til trods for, at den fremragende skytte Einar Tambarskjelvar stod ham bi. En storladen passus midt under kampen beskriver, hvordan strengen på Einars vældige bue, Tambar, springer, hvilket sender en dundren gennem det mægtige skib. Kong Olav ser op og spørger for sig, hvad denne uheldsvangre buldren i hans skib dog kan skyldes, hvortil Einar svarer: "Nu brast Norge af dine hænder, konge, herre min!". Akja, de kunne nu noget med ord ;) Kongen tilbyder Einar sin bue, men han finder den ubrugelig: "For svag, for svag er kongens bue". Skulle man have lyst at forsøge at læse kvadet selv, findes det her. Færøsk er ikke så svært igen, når man lige vænner sig til det.
Hvorom alting er - dette kvad var jeg i særlig grad bekendt med, fordi det netop også er indspillet af det færøske band Týr, som jeg før har nævnt her på bloggen, og den indspilning har ligget øverst på listen her i et par uger. Dertil kommer, at kvadet - der egtl. ikke som sådan er et gammelt folkekvad, men et kunstkvad, digtet i 1800-tallet over gamle sagn - er blevet et af de mest populære og folkelige kvad på Færøerne, i en sådan grad, at stort set enhver kender i hvert fald en betydelig del af dets 85 vers og at scener fra kvadet smykker en serie færøske frimærker.

Nå, men efter dansen var der så en ceremoni med en færøsk fiskebåd, der var blevet sejlet hele vejen herned og som skulle indvies i Københavns havn ved at sejle tre gange rundt med solens retning og derefter (som noget ganske særegent) fik lov til at sejle i dansk vand under færøsk flag. Jowjow. Derefter var der ovenpå i Nordens Hus "Kristelige sange ved Kristnastovu", hvilket sidste - så vidt jeg kan skønne - vist betyder "kristenstue" og er en københavnsk forening for færøsk kristensang. Det var lidt spøjst. Det viste sig at være nærmest som at træde ind i en dansk frikirke - bare på færøsk; der blev bl.a. sunget slagere som "Han har åbnet Perleporten". Det var rent og skær flashback til da jeg en overgang færdedes i Apostolsk Kirke i Nykøbing. Bare på færøsk. Hvor syret ;)

Nå, men det er, hvad det er. Der skete også det behagelige, at den lange, strenge, fugtige varmes jerngreb blev brudt og uvejret brød løs over København - og ikke mindst over Islands Brygge. I den forbindelse lykkedes det mig at tage et billede af et lyn, der slog ned i et eller andet ovre mod sydøst i retning af KUA. Novra. Jeg fik også indtil flere billeder af de omgivende bygninger oplyst af lynglimt, men de viser sig til forveksling at ligne billeder af de omgivende bygninger taget ved almindeligt dagslys, så det er knapt så ophidsende.

Ellers får jeg for tiden dagene indtil studiestart (eller rustursstart, om ikke andet) til at gå med at gå til et intensivt GSK-kursus i kemi (fra C-niveau til B-niveau). Man har fået den idé, at man kan proppe ca. 100 kemitimer ind på tre uger og dermed lære folk en forfærdelig masse kemi. Det kunne nok lade sig gøre, hvis bare propningen stoppede der. Men samtidig propper man ca. 40 elever ind i et meget lille, meget varmt loftlokale lokale, hvor alle sidder nærmest klinet op og ned af hinanden og sveder. I seks timer i træk. Det er ikke optimale læringsbetingelser. Det er snarere sådan noget, der får lært folk at sky kemi som pesten. Nuvel. Jeg overlever det nok - det er kun tre uger. Og kemi er da spændende - eller nåed ...