I wish I was a punk rocker.

2006-05-02

Så gik der tid med det ...

Æhm ... øhm ... ja, altså, det var jo så en pænt lang tur til Rom.

Nej, jeg har ikke i virkeligheden været i Rom helt siden 28. januar sidste år. Der var efterfølgende en lidt småhektisk periode, hvor jeg kom ud af rutinen med at opdatere bloggen jævnligt, og når sådan en rutine een gang er brudt, såeh ... ja, så kan den godt være svær at få sat i gang igen. Men nu har jeg sat mig for at forsøge at skrive på bloggen igen, idet jeg forventer, at hyppigheden af indlægene bliver nogenlunde sådan ca. "så ofte, som jeg har lyst".

Lad mig starte med lidt opsummering:
Som sidste indlæg fortæller, tog jeg afsted til Rom, og det var en fantastisk tur. Leo Tandrup, det herlige væsen, var lige så fantastisk på turen, som jeg havde forventet, og vi fik set en masse kunst og oplevet en masse, som jeg næppe vil glemme. Han er den type underviser, man kommer til at savne.

Efter at være vendt tilbage til Århus færdiggjorde jeg semesteret med en eksamen i hebræisk højniveau og en fri opgave om universalier inden for religionsvidenskaben.

I mellemtiden var jeg blevet enig med et par venner om at flytte sammen i et kollektiv i København, og d. 1. juli kom da dagen, hvor vi tre - Morten, Kevin og jeg - flyttede ind i kollektivet Det Gode Liv beliggende på Islands Brygge, nærere bestemt på Ny Tøjhus-grunden, hvor militærets bygninger tidligere lå. I samme ombæring forlod jeg religionsvidenskab og meldte mig til GSK-kurser med henblik på at kunne starte på lægevidenskab på Københavns Universitet til efteråret 2006. I sommerferien tog jeg Kemi C, i efteråret Matematik B og p.t. er jeg i gang med Fysik B på Metropolitanskolen. Planen for indeværende er altså at søge ind på lægevidenskab til juli.

Det har været hyggeligt i vores lille kollektiv, men intet varer ved, og Kevin forlod os da også med årets udgang, da han var faldet pladask for Søde Stine. De har fundet sig en rigtig fin lejlighed på Nørrebro og planlægger, at de til september skal smedes i Hymens lænker. Jowjow, det er slet ikke så ringe endda. Men man kan nu godt savne den gode mad og lyden af Tourettes-udbrud i køkkenet.

Hvad er der derudover sket i det forgangne år, som er værd at nævne? Tja, nogle højdepunkter, der lige falder mig ind:
  • Maj '05: Jeg læser til eksamen i hebræisk med Stiðes. Vi besøger hendes seje mor i Aalborg og læser hebræisk i kolonihavehygge. Aaaah. Billedet til højre viser, hvor klog Stine er.
  • 22. - 24. september '05: Jeg besøger Århus for første gang, siden jeg flyttede til København, i anledning af det Teologiske Fakultets årsfest, i hvilken forbindelse jeg også får set genopsættelsen af musicalen Atlantis, der aftenen forinden spiller i Musikhuset. Såvel musicalen som årsfesten var en stor oplevelse - og da ikke mindst den traditionelle omgang lanciers. Fantastisk dans (og fantastisk kvadrille, ikke mindst. Tak, Ruth, Rene, Molly, Sus, Sara, Pia og Jakob!).
  • Nogenlunde samtidigt: Jeg erhverver mig et digitalkamera, nemlig et fint lille IXUS 50, der funger som en drøm og passer lige i lommen (hvor det også tilbringer det meste af min vågne tid). Det er altså fantastisk med den der moderne teknologi.
  • 05. oktober '05: Jeg er til koncert med mit yndlingsband, det norske Kaizers Orchestra, i Store Vega sammen med min veninde Molly, der så absolut er die-hard Kaizers-fan. Det var en fantastisk koncert. Så fantastisk, faktisk, at jeg pinedød ind at se koncerten den følgende dag (de var booket to dage i træk, da den oprindelige koncert hurtigt blev udsolgt), som jeg dog ikke havde billet til. Men jeg tog chancen og mødte op ved indgang en rum tid før, og det lykkedes mig da også fortrinsvist let at købe en billet af en venlig herre, der gerne ville sælge sin. De to koncerter var klart den fedeste musikoplevelse i '05 - men nu gik jeg jo også glip af Roskilde. Billedet til venstre er kun et dårligt forsøg på at illustrere koncertens fedme.
  • 29. oktober '05: Jeg var sammen med Stefan og Peter i Palads for at se The Rocky Horror Picture Show, en i allerhøjeste grad interaktiv oplevelse. Filmen er en pænt kitchet b-film fra '75 med et pænt fjollet plot, men med tiden er der gået kult i filmen, og der er opstået tradition for, at die-hard-fans råber passende (og upassende) kommentarer til handlingen på skærmen, sprøjter med vandpistoler, kaster med toiletpapir, danser og lignende på passende steder i filmen - alt sammen meget ritualiseret. Den slags kan kun dårligt beskrives. Prøv det, prøv det!
  • 17. februar '06: Jeg besøgte for første gang nogensinde en moske, nærmere bestemt moskeen på Hejredalsvej i København, hvor imam Abdul Wahid Pedersen prædikede på dansk. Jeg synes generelt, det er vældigt interessant at se, hvordan forskellige religiøse grupperinger praktiserer deres tro. Jeg havde dagen forinden været til et foredrag med bl.a. AWP og havde spurgt ham, om man måtte overvære en fredagsbøn. Han var meget imødekommende og indbød mig til fredagsbønnen den følgende dag ved middagstid. Det var en stor oplevelse, da jeg som sagt aldrig før havde set en fredagsbøn og var meget betaget af hele sceneriet. Lokalet i sig selv var ikke prangende - et mellemstort værelse med gulvtæppe på fjerde sal i en ældre beboelsesejendom, aldeles spartansk udsmykket. Da jeg ankom var der kun en fire-fem muslimer, der sad på gulvet og snakkede - ... og så en klasse seminariestuderende, opdagede jeg til min overraskelse. Men som tiden gik, kom der flere til og til sidst var lokalet stuvende fuldt. Efter selve fredagsbønnen fortalte Fatih Alev (også kendt tv-imam) og en ung muslim om islam og besvarede spørgsmål fra de seminariestuderende. Det gjorde alt sammen et meget positivt indtryk.
  • 10. marts '06: En tur i byretten. En ven var i efteråret blevet overfaldet af en taxichauffør en sen nattetime efter at vi tidligere på aftenen havde været i biografen, og det var nu kommet dertil, hvor sagen skulle føres i byretten. Den samme slags nysgerrighed, der får mig til at opsøge religiøse ceremonier som ovenfor, vil også gerne se, hvordan en retssag egentlig foregår i Danmark, så jeg spurgte min ven, om jeg måtte overvære retssagen, og som sagt, så gjort. Jeg var lidt overrasket over, hvor lidt domsalen lignede det stereotype billede fra amerikanske film - det lignede nærmest et undervisningslokale med en meget stor pult til dommer, domsmænd og sekretær. Men spændende var det afgjort at overvære.
  • 11. marts '06: Jeg havde egentlig pådraget mig en influenza, men hvad har en influenza at sige, når nu ens yndlingsharmonikaklezmerfolkpunkjøde, den store Geoff Berner, giver koncert i Danmark - og så sågar i vores lokale kulturhus? Så jeg overvandt influenzaen og den kolde martsaften og trissede derned. Og gud ske lov for det. Geoff Berner er sej. Geoff Berner er rigtig sej. I hvert fald, hvis man er mig. Jeg stødte først på ham i efteråret, hvor han var opvarmning for Kaizers Orchestra og købte i samme anledning hans cd Whiskey Rabbi, som hurtigt blev en favorit. Han spiller en slags blanding af traditionel jødisk klezmer-musik, punk og folk - og alt sammen på harmonika. Det er givetvis ikke noget, der falder i alles smag, men jeg er som sagt ret glad for det, og det var en enormt hyggelig, lille intim koncert i kulturhuset. Efterfølgende spillede det danske folkemusikband ZAR, og det gjorde bestemt ikke aftenen ringere.
  • 23. marts '06: Nok en koncert med Kaizers Orchestra; denne gang på Stars i Vordingborg, hvortil arrangementet var flyttet. Vordingborg er godt nok lidt langt væk og ikke helt nemt at komme hjem fra, men hvad - det er jo Kaizers, så jeg lavede en aftale med Molly, der kom hele vejen fra Århus, og vi mødtes i toget. The Kaizers satte et fedt liveshow på, som altid - koncerten var faktisk så fængende, at jeg glemte tiden og toget mod Kbh., så Molly tilbragte det meste af den kolde martsnat på Vordingborgs gader (alting lukker kl. 02 i Vordingborg, selv de skumle knejper - what's up with that?), indtil vi ved fire-tiden opdagede, at ligeledes efterladte Kaizers-fans havde holdt døren til stationen åben, så den ikke var blevet låst. Vi kunne så få varmen på stationen, indtil det første tog gik ved halvsekstiden. Vi er for vilderen rock'n'roll - yiryir!
Det var vist, hvad jeg kunne overkomme i denne omgang. Så har jeg også fået samlet op på en del, til glæde for den hypotetiske læser, der i min vilde fantasi kunne finde på at læse alt dette. Nu vil jeg gå i seng. I morgen venter en lang dag.