I wish I was a punk rocker.

2008-05-20

Den dag VU (næsten) besatte Ungdomshusets gård

Det blev i formiddags kundgjort via den højreekstreme blog 180grader.dk, at nogle forvirrede unge mennesker fra Venstres Ungdom i dag ved 17-tiden ville besætte nogle lokaler i Kulturhuset Nordvest, nemlig de lokaler, der er udpeget til at huse det nye Ungdomshus. Nuvel, man kan jo godt have brug for et lille afbræk i den megen eksamenslæsning, så selv om jeg egentlig ikke havde tid, besluttede jeg mig for at tage op at se på sagerne - om ikke andet så for at bevidne den aparte hændelse, at erklærede ejendomsretsfundamentalister brød deres egne grundlæggende principper og besatte et hus. Aktionen ville ifølge 180grader.dk blive promoveret på hjemmesiden www.ungeliberalemedhangtilhuse.dk "senest kl. 11.30 i dag", og hvis den formulering ikke stinker af hastværk, så gjorde det faktum, at siden kl. 13.00 endnu ikke var oppe at køre (eller er det i skrivende stund). Nuvel, man må bære lidt over med dem - højrefløjen er jo ikke vant til at aktionere.

I dagspressen udtalte politiet - som vel forventeligt - at de ville være til stede og ikke ville acceptere en besættelse, hvortil VU frejdigt havde repliceret, at de skam alligevel havde tænkt sig at gennemføre aktionen.

Efter nogle timer fordybet i forskelle på hyalin og fibrøs brusk, stundede det mod 17, så jeg lagde bøgerne fra mig, spændte cyklen for og hjulede op ad Nørrebrogade. Efter at have brugt små 10 minutter på at krydse Tomsgårdsvej (der mangler seriøst et lyskryds!), nåede jeg helskindet frem til Kulturhuset, der var så godt som pakket ind i politi. Jeg havde halvt forventet at blive nægtet adgang, men politiet må åbenbart ikke have kunnet aflæse af min påklædning, at jeg var venstreorienteret, for jeg fik lov til uantastet at gå op ad grusstien til kulturhusets gård - et privilegium, der ellers kun blev tilstedt VU'ere og fotografer, medens de mange andre fremmødte aktivister blev tilbageholdt på hhv. Rentemestervej og Dortheavej.

Knapt var jeg kommet ind i gården, før en 10-15 unge mennesker iført jakkesæt, slips og højhælede sko kom marcherende med vinglas og et stort banner, der erklærede: "NU ER DET VORES HUS!". "Vi" var i denne kontekst en forening af unge højreradikale, der gik under den mundrette forkortelse U.L.M.H.T.H. Vel ankommet til pladsen tog de opstilling i gården foran kulturhuset og poserede med deres banner for de fremmødte fotografer, hvis antal langt overgik de unge højreekstremes.

Med disse "photo ops" overståede steg forventningerne med hensyn til den tilstundende besættelse - ikke mindst da politiet var så massivt til stede, at der vel har været seks betjente for hver VU'er (inklusiv en gruppe civilbetjente i klassisk letgenkendelig civiluniform). Det havde tydeligvis også fået de unge højreekstreme til at tænke sig om en ekstra gang - trods deres bragesnak tidligere på dagen - og i stedet hentede de skyndsomt en medarbejder fra kulturhusets café, som efter en kort improviseret tale fra en respektabel ung mand fik overrakt et par flasker vin. Herefter var hensigten at byde de fremmødte folkemasser på champagne, men da politiet ganske aldeles havde indkapslet kulturhus og gård, var det småt med aftagere til de dyre dråber.

De unge borgerlige besættere in spe fejrede således den fejlslagne besættelse ved selv at indtage store mængder champagne til lyden af Ungeren-bandet Magtens Korridorer fra deres medbragte ghettoblaster. Adspurgt om det pudsige i dette musikvalg, bedyrede et par af dem, at de skam var imod rydningen af Ungdomshuset og i øvrigt også gik ind for Christiania, hvilket - indrømmet - kom som lidt af en overraskelse. Der fulgte dog ikke nogen nærmere forklaring, så den må læseren selv gætte sig til.

Nuvel, efter således at have fået godt med boblevand inden for slipseknuderne, kastede de sig ud i et forsøg på at opføre den franske selskabsdans Les Lanciers. Jeg skal ikke kunne sige, om det var vinen, der var steget dem til hovedet, eller om de dansede en særlig innovativ afart af lanciers, men det foresvæver mig, at den traditionelle version af dansen ikke inkluderer helt så mange frontale sammenstød. Om ikke andet, var det endnu en glimrende fotomulighed - for ikke at sige "gefundenes Fressen" - for de fremmødte journalister.

Da gassen efter dette optrin syntes at være gået af de selvproklamerede besættere, valgte jeg herefter at gå ud til de mange fremmødte unge, der af politiet var blevet nægtet adgang til den fejlslagne besættelse-cum-spastisk lanciers-opvisning. Der gik da heller ikke længe, før VU'erne pakkede champagneglas og ghettoblaster sammen og i samlet flok rømmede den gård, som de i ultraliberalistisk kådhed havde besat. Eller i hvert fald danset spastisk lanciers i.

Ganske givet uden, at det på noget tidspunkt var gået op for de unge mennesker, at de havde "besat" den del af gården, der ikke tilfalder det nye Ungdomshus ...

Ingen kommentarer: