I wish I was a punk rocker.

2007-04-29

Man sier Myggen af, men nedsluger Kamelen ...

Jeg havde egentlig skrevet et indlæg om latinske finurligheder, men Firefox crashede lige som jeg var ved at være færdig, så det må blive en anden dag. I stedet kommer her lidt politik:

Det er næppe gået nogen samfundsinteresseret i dette land forbi, at Dansk Folkeparti har gjort sig exceptionelt uheldigt i medierne den sidste uges tid. Et kort resumé:
  • Søren Krarup (præst, MF) sammenligner som svar på den muslimske feminist Asmaa Abdol Hamids kandidatur for EL muslimske tørklæder med nazisymboler som hagekors og dermed islam med nazisme. Partitoppen "tager afstand". Krarup melder sig imidlertid snart på banen igen og udtaler, at han kun er imod dødsstraf "under normale omstændigheder", hvad det så end skal sige. Partitoppen "irettesætter". Men Krarup skynder sig atter at vinde mediernes bevågenhed ved at kalde homoseksuelle for handicappede. Partitoppen "tager afstand". Ikke om jeg forstår, hvordan nogen homoseksuelle får sig selv til at stemme på det parti, der mere konsekvent end selv de kristelige ved enhver mulig lejlighed har stemt imod lovforslag, der skulle forbedre de homoseksuelles retsstilling. Hovsa, my bad. Partitoppen tog ikke afstand i første tilfælde. Det er åbenbart helt i trit med DF's politik at sammenligne islam og nazisme. Adspurgt, om han med nogen af sine udtalelser er gået over stregen, svarer Krarup: "Overhovedet ikke!". Jowjow ...

  • Så går turen til Mogens Camre (MEP), der ikke vil stå bag af vognen, når det kommer til bramfri udmeldelser om muslimer, så han udtaler frejdigt følgende:
    »Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre«
    Jowjow ...

  • Og sidst, men sandelig ikke mindst, melder sig det ariske bæst, den altid velfriserede Morten Messerschmidt (MF og stud.jur. med domstolsgaranti for racisme), på banen. Messerschmidt er kendt bl.a. for at have deltaget i tv-showet Big Brother, for at være operasanger og for i det hele taget at have en skræmmende lighed med den renskurede unge "nationalkonservative" fra Cabaret. I første omgang fremfører han, at "et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter", og i anden omgang melder han sig blandt de bramfris skare og proklamerer stolt, at muslimske samfund er såkaldte "tabersamfund" (o, hvilken retorik!).
    Hermed er det imidlertid ikke gjort. Stor opsigt vækker det først, da Messerschmidt deltager i åbningen af restaurant Grøften i Tivoli, hvor han efter en ophedet debat med bl.a. Torben Lund (A) heiler og synger nazilieder. Jowjow ...
Dette blev afsløret af B.T., hvorefter Messerschmidt skyndte sig at benægte det hele og true med sagsanlæg. Som svar herpå publicerede B.T. en afskrift af en båndsamtale med Messerschmidt, der nu pludselig godt kunne huske, at der gik et eller andet galt pågældende aften og beklagede og undskyldte og forklarede, at det blot var en useriøs provokation i fuldskab. Han blev derefter kaldt til møde hos mor Pia, der påbød ham at føre og vinde en sag mod B.T., hvis han ville undgå at blive smidt ud af partiet. Nu benægter den gode Morten så igen at have sunget nazisange, for sådanne kender han nemlig slet ingen af, og han lægger i øvrigt stadig sag an mod B.T. Medens den står på, har han valgt at forlade Dansk Folkeparti.

Selv om man kan føle en vis tilfredsstillelse ved at se Messerschmidt betale for sine dumheder, så vejer den stort set intet mod de kedelige aspekter af denne sag.

Det første kedelige aspekt er det, at Messerschmidts afgang tillader DF at slippe billigere ud af denne krise, end hvis han var blevet i partiet. Nu kan partitoppen bedre aflire sin smøre om, at DF ikke i virkeligheden er et racistisk parti, og at de racistiske udtalelser for størstedelens vedkommende blot var uheldige "vildskud", idet man internt gør kort proces med den slags holdninger. Messerschmidts afgang bliver således lynafleder for al den uheldige opmærksomhed, disse horrible udtalelser retteligt har fremkaldt, og hele miséren rammer derfor ikke DF så hårdt, som den burde - ikke mindst eftersom, de væmmeligste udsagn er udtalt af folk, der stadig er i partiet, og som mener dem så dybfølt, at de helt af sig selv spytter dem ud, når ikke Pia holder stramt nok på låget.

Hermed har jeg også antydet det andet og mere triste kedelige aspekt ved denne sag; nemlig det begrædelige, at der tilsyneladende er udbredt enighed om, at det i hele denne affære er Messerschmidts fordrukne udskejelser, der er mest problematiske. Jeg havde været betydeligt mere tryg, hvis den danske befolkning havde anset dybfølte racistiske udtalelser for at være mere uklædelige end en fuld mands ironiske brug af nazisymbolik.

Messerschmidt er en person med modbydelige holdninger, men det forekommer indlysende for en nøgtern betragtning, at når han stangdrukken efter en debat med Torben Lund går rundt og heiler, så er det et (meget uheldigt) forsøg på at være ironisk - ikke en dybfølt forkærlighed for nazistpartiet. Der kan omvendt ikke være nogen tvivl om, at Camre og Krarup (og Messerschmidt for den sags skyld) faktisk mente de rabiate ytringer, de tidligere på ugen diskede op med, og det er uhyggeligt, at disse anses for mindre problematiske end fuldemandspjattet ...

Man kunne nok skrive meget surt om massemedierne og deres tendens til at hæfte sig ved det kulørte og forfladige det virkeligt problematiske, men det skal jeg undlade i denne omgang. Tillad mig blot at sige, at det ikke undrer mig spor, at et europæisk forskningsprojekt udråber den danske debat til at være en af de mest fordomsfulde i Europa, når det kommer til andre etniciteter. Det skyldes væsentligst de danske politikere og det danske mediekorps, der uden skyggen af ansvarsfølelse igen og igen fremsætter påstande - særligt om islam - der er det argeste vås, og når sådanne påstande fremsættes af autoritetspersoner ofte nok, tager folk deres sandhedsværdi for givet, lige meget om selv et kursorisk kendskab til religionshistorien er nok til at mane dem i jorden. Det er skammeligt ...

Men for nu at slutte af med lidt lægevidenskabeligt nyt: Selv om antallet af allergikere er støt stigende og har været det i mange år, har man i Danmark valgt at ikke længere at uddanne speciallæger i allergi. Jowjow, det er skam på vores specialviden og vores ekspertise, vi skal klare os i den store verden ...

4 kommentarer:

Kasper Simonsen sagde ...

Og i mellemtiden venter jeg spændt på at få at vide noget om de latinske finurligheder ... :)

Rasmus U. Pinnerup sagde ...

Jeg beklager at have indgydt dig falske forhåbninger, men de latinske finurligheder er ikke helt finurlige nok til, at en klassisk filolog vil finde dem finurlige. Beklager ;)

¥z sagde ...

Morten Messerschmidt har ikke lagt sag an endnu. Det skal blive spændende at se om han overhovedet har én.

Jeg hørrte lige på P1 at Se og Hør havde en bordfuld journalister på stedet, så der kommer givetvis mere nyt i sagen på torsdag.

Noget andet er at jeg finder det ganske foruroligende, at Helle Thorning-Schmidt havde følgende bemærkning til hele Asmaa-sagen: "Men min mening er, at jeg bryder mig ikke om det tørklæde, ligesom jeg heller ikke bryder mig om, at man ikke kan give hånd til hinanden. Den skik har længe provokeret mig."

Vores skik med at give hånd er jo objektivt set hverken mere eller mindre fjollet end ikke at gøre det. Den ene fjollede skik kan vel være lige så god som den anden.

Det har lange udsigter med den der tolerance i Danmark.

Inge Willer sagde ...

Hørt hørt, DF gør mig flov over at være dansker. Jeg kan huske engang hvor det var pinligt at være racist, men nu er jeg jo også megt gammel...