I wish I was a punk rocker.

2007-03-28

Kæbekirurgi

Jeg har længe gået og ventet (ca. 3 år) på at skulle have foretaget kæbekirurgi pga. et skævt sammenbid, som tandlægen mente ville forværres med årene og potentielt kunne give mig smerter på grund af muskelspændinger og deslige. Efter at jeg stort set ikke havde hørt noget til sagen i et halvt år, ringede de pludseligt fra Rigshospitalet i tirsdags (d. 20/3) og spurgte, om jeg ikke snart skulle opereres. Tjoo ... det håbede jeg da. Ja, for de havde lige en tid førstkommende mandag (d. 26/3), hvor jeg kunne skubbes ind. Jeg ville så skulle møde til forindlæggelse torsdag, hvorefter jeg ville kunne tage hjem i weekenden og så indlægges rigtig søndag aften.

Og sådan gik det til at jeg tilbragte det meste af torsdagen med at farte rundt til forskellige afdelinger for at få taget billeder og aftryk og blive lyttet på og sådan. Søndag kom min mor og hendes mand Jørgen, og vi var ude at spise et godt måltid mad, da jeg fra operationsdatoen kun måtte spise flydende kost i et par uger frem. Så blev jeg da indlagt søndag aften på en stue på Riget. Det var lidt sært at være indlagt, når man er vant til at være på stedet som FADL-vagt - altså som del af plejepersonalet. Det var også et sært dilemma, om jeg skulle informere folk om, at jeg var medicinstuderende eller ej. Hvis jeg ikke sagde det, brugte de undertiden meget lang tid på at forklare meget simple ting, medens de (især lægerne) i modsat fald gav forklaringer, der nok var kollegiale men lige vel svære at forstå med kun 1½ semesters lægeuddannelse i baggagen.

Nuvel, det var som det var, og jeg kom ned til operation mandag omkring ved middagstid. Det foregik i fuld narkose und alles, så der var ikke megen oplevelse i det, og jeg vågnede først op, da det alt sammen var forbi. I korte træk bestod operationen i, at mandiblen (undermundsknoglen, der hæfter som et løst led på selve kraniet) skæres over på langs i begge sider, hvorefter det centrale stykke rykkes lidt frem og sættes fast igen med et par skruer. Det lyder voldsomt, men kan åbenbart klares ved to små incisioner under ørene og så ellers inde fra selve mundhulen. Der er stort set ingen smerter - tager bare 3 x 2 Pamol dagligt- så hvis det ikke var for den voldsomme hævelse og følelsesløsheden i undermunden, ville jeg være i tvivl om, at de overhovedet havde opereret. Det gør åbenbart ikke synderligt ondt at få pågældende knogle flækket på langs. Alternativt er de fraledende nerveforbindelser blokeret af hævelsen eller nåed. Man burde have forstand på lægevidenskab ...

Mindre end firetyve timer efter operationen blev jeg udskrevet; man havde brug for sengen, som jeg optog (det danske sundhedsvæsen fattes ressourcer ...). Nuvel, der er vist heller ikke så meget mere at gøre. Resten er bare, at jeg skal gå herhjemme og rekonvalescere, medens jeg tager en masse forskellig medicin og holder mig til flydende føde. Til alt held faldt operationen plus efterfølgende sygdomsperiode ikke sammen med nogen obligatoriske elementer på studiet - dem er der ellers rigeligt af på dette semester - men til gengæld går jeg så glip af et monsterspændende etymologiseminar, der afholdes på KUA i morgen. Akja, man kan ikke få både i pose og sæk.

Som sagt har Mor og Jørgen været på besøg de sidste par dage, og selv om der ikke var så meget, de kunne gøre ved situationen, var det alligevel rart at have dem her. De gav mig et fint thorshammer-smykke, som passer min halskæde - tak til dem for det! Og så har mit søde hold på medicinstudiet sendt to søde kurérer med et gavekort - det varmede også :)

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for læsning - har netop lige fået gjort det samme.. Godt at høre om andre i samme situation- selvom det nu er nogle år siden for dig. Håber du har fået følelsen tilbage i hagen, min er P.T. helt væk.

Rasmus U. Pinnerup sagde ...

Hejsa Anonym

Jeg er glad for, at du kunne bruge beretningen. Ja, det er efterhånden nogle år siden, og jeg kan berolige dig med, at følelsen i hagen er helt tilbage - så vidt jeg kan bedømme, i hvert fald :)

Pinar sagde ...

Hey,

Det er dejligt og høre jeres beh.´s gang., jeg har ventet i 5 år, fik brev lige før jul om jeg ønsker beh. Og ja det gøre jeg.

Det har ihvertfald lettede med jeres sitiuationer.

K.H.

Pinar