I wish I was a punk rocker.

2006-08-10

Sådan er kapitalismen ...

I forgårs fik jeg en e-mail fra et medlem af Venstres Ungdom, der ad en eller anden vej havde forvildet sig ind på denne blog. Jeg kan dårligt forestille mig, at den kan have interesse for andre end dem, der kender mig forholdsvist godt, men (under)overskriften havde han i hvert fald læst, og som reaktion derpå sendte han mig nu en mail, hvori han spurgte, hvad det lige var, jeg egentlig havde imod kapitalismen. Og det er jo for så vidt et godt spørgsmål, så jeg skrev prompte et svar, som jeg vel lige så godt kan gengive på utallige opfordringer gengiver her, i fald andre skulle kunne finde på at interessere sig for, hvad jeg mener om den sag:
[Disclaimer: Denne mail er blot noget, jeg hurtigt hev ud af ærmet, og er ikke et gennemtænkt, retorisk skrift, så bær venligst over med de uundgåelige mangler.]
Jeg antager, at du tænker på underoverskriften på min blog, så tillad mig først at gøre opmærksom på, at den primært er valgt for sjov - delvist som et spil på retorikken i klassisk kommunisme, delvist bare fordi den er fjollet.

Jeg har en vis præference for socialistisk tankegang, men er tillige ret pragmatisk (og på visse områder libertariansk) anlagt. Ved seneste valg stemte jeg således både på EL (regionsvalg) og B (kommunalvalg). Jeg har således ikke som sådan noget indædt, brændende had til kapitalismen og bruger ikke normalt min hverdag på at gå rundt og bekæmpe den - jvf. at overskriften er humoristisk ment. Men på den anden side synes jeg også langt fra, at kapitalismen er et ubetinget gode - en opfattelse, man ikke sjældent støder på blandt ideologiske unge liberalister.

Jovist, kapitalismen har medført mange udviklinger og teknologiske goder, som jeg (og folk flest, i øvrigt) sætter pris på, men jeg mener så sandelig også, at kapitalismen har sine negative sider. Et kapitalistisk system er nok effektivt, men det har det med at blive abstrakt og umenneskeligt, fordi det underlægger alle andre hensyn det økonomiske. That is, et kapitalistisk system (i "ren" form) kerer sig intet om samfund, om moral, om menneskers og naturens velbefindende - den kerer sig alene om the bottom line: Kan det betale sig? Alle værdier og hensyn bliver således skrottet og erstattet med det simple spørgsmål, hvorvidt noget er rentabelt eller ej, og dette mener jeg - overraskende nok - ikke er hensigtsmæssigt eller givtigt på længere sigt. Kapitalen har ikke det enkelte menneskes velbefindende for øje - den har alene profitten for øje. Hvis profitten kan øges ved at gavne menneskenes velbefindende, så gør man det, men det er så sandelig kun et middel til et mål, og hvis profitten i stedet gavnes af en handlemåde, der ikke øger menneskes velbefindende, men i stedet udnytter dets svagheder, så har kapitalen ingen skrupler med det.

Jeg ved godt, at ideologiske kapitalister er fuldt ud overbeviste om, at kapitalismen er det bedste, der er sket for menneskeheden, siden den kom ned fra træerne, og at kapitalismen i samarbejde med Smiths usynlige hånd har en nærmest magisk evne til af sig selv at bringe størst mulig lykke til flest mulig mennesker, samt at det er reaktionær, gammelkommunistisk indoktrinering og dogmatisk snæversyn, hvis man er uenig i dette; men uenig tillader jeg mig alligevel at være. For i praksis fungerer det bare ikke sådan. Når jeg køber en DVD, kan jeg ikke se den som jeg lyster - den er omgærdet af alle mulige kopibeskyttelsessystemer og jeg kan ikke skippe over den lange kedelige intro med copyrightinformation og producentreklame, men skal sidde den igennem hver eneste gang, alene fordi det tjener firmaernes profit. "Jaja, men hvis det irriterer folk, så vil den slags bare sælge mindre og så vil andre firmaer, der ikke generer kunderne, vinde frem på det bedre produkt", lyder det klassiske modargument. But it just doesn't work that way!
Langsommelige copyrightnotitser og bug screens bliver mere og mere udbredte. Jeg har ikke noget valg - vil jeg lovligt se min yndlingsfilm, så må jeg købe producentens DVD med alle de irritationsmomenter, som de har lyst til at proppe på den. Og vil jeg drikke mælk, så må jeg (med mindre jeg bor nær en butik med et større udvalg) nøjes med Arlas skodprodukt, fordi de har fået møvet konkurrenterne ud af markedet og udgiver deres mælk under en serie andre navne, så folk narres til at købe det. Eller tag bedstemoderen, der for at glæde sit barnebarn vil købe den nye tegnefilm, som barnet sådan ønsker sig, men i stedet forledes til at købe noget hurtigtlanceret ungarsk bras med samme titel i stedet for den nye, store eventyrfilm fra Disney - med familiær disharmoni og stor skuffelse til følge - alene fordi kapitalen ikke kerer sig om bedstemor og barnebarn, men blot kerer sig om den profit, den kan få ved at narre folk til at købe et billigt, underlødigt produkt i den tro, at det er et kvalitetsprodukt.

Dette er selvfølgelig blot en række mere eller mindre trivielle konkrete eksempler, som ikke i sig selv batter noget synderligt, men de er udtryk for det generelle problem i, at kapitalismens primære maksime er "Kapitalen!" og ikke "Mennesket!" eller sågar bare "Samfundet!", og netop dét er min grundlæggende indvending. Skulle man anlægge en mere teoretisk kritik, kunne man også sagtens skrive en masse om menneskets fremmedgørelse over for sit værk i det industrialiserede samfund og om systemers ubønhørlige tvang, men jeg foreslår nu engang ikke, at vi afskaffer industrialiseringen, og jeg regner ikke med, at en sådan argumentation vil slå rod, så det skal jeg undlade.

Dér fik du så en længere salve, men på trods af den vil jeg igen understrege, at jeg ikke som sådan går rundt til hverdag og aktivt tænker på at bekæmpe kapitalismen. Jeg mener som sagt også, at den har bragt meget godt og - like it or not - meget, jeg ikke ville være foruden. Men jeg mener (af ovenforstående årsager) tillige, at den ikke *kun* har bragt godt, men også en del dårligt. Jeg foreslår således ikke, at vi skal afskaffe kapitalismen og indføre planøkonomi eller et eller andet lignende utopisk, men blot at kapitalismen ikke er den guddommelige sandhed, visse ser den som - at den faktisk har betydelige negative konsekvenser, og at den derfør bør holdes i skak af en række (statslige) kontroller, love og eftersyn. Og som sagerne ser ud i øjeblikket, så kan det vist næppe heller skade at bekæmpe dens massive forbrugerisme, der bilder folk ind, at de ikke bliver lykkelige, med mindre de køber dette eller hint produkt.

Tillad mig at slutte af med en lille anekdote til illustration:
Da jeg forleden kom cyklende gennem centrum på vej hjem, så jeg en af disse store reklamestandere, hvor et eller andet kosmetik- eller tøjprodukt altid bliver sat i forbindelse med fotomodeller med tandpastasmil, hvilket såmænd også var tilfældet den pågældende dag. Blot havde en ideologisk bevidst sjæl hen over modellens ansigt klistret et A4-ark med påskriften: "REKLAMER GØR DIG ULYKKELIG!". Jeg kunne ikke tørre smilet af på resten af hjemturen ;)
Så mange var ordene. Dem kan der sikkert indvendes meget imod, og det er man velkommen til at gøre, hvis blot man husker, at der ikke er tale om et velovervejet programskrift, men blot et hurtigt mailsvar affattet en tirsdag nat ved ét-tiden.

»When Nations grow Old. The Arts grow Cold.
And Commerce settles on every Tree.
And the Poor & the Old can live upon Gold.
For all are Born Poor. Aged Sixty three.«

1 kommentar:

Kasper Strassmann sagde ...

Vel skrevet

Som overbevist liberal er jeg selvfølgelig ret uenig i de synspunkter, der her bliver fremført. Kapitalismen bliver anklaget på 2 punkter:

1) Alting gøres til vare, hvilket fjerner fokus fra mennesket

2) Markedet tilpasser sig ikke forbrugeren(Arla-, DVD- og Disney-eksempelet)

Lad os for det første lige få klargjort hvad kapitalisme egentlig er.
Kapitalisme er det system som nødvendigvis udspringer af den private ejendomsret. Retten til at handle frit med en ting, følger ganske naturligt med retten til at eje pågældende ting. Udbud og efterspørgsel er den måde man i et sådant system, forklarer prisdannelsen på tingen.

Dit første argument er derfor et klassisk marxistisk argument, nemlig det at ejendommen fremmedgør mennesket, og neglichere individet, ved at gøre denne til en vare. Følgen heraf bliver at værdier bliver skubbet i baggrunden af kapitalen og profitten.

Min liberale anke mod overstående er, at jeg ser en forskel på det hersekende økonomiske system og samfundet. I mine øjne er mennesket ikke produkt af et økonomisk system – et sådant syn er i mine øjne, at neglichere mennesket.

”Hvis profitten kan øges ved at gavne menneskenes velbefindende, så gør man det, men det er så sandelig kun et middel til et mål, og hvis profitten i stedet gavnes af en handlemåde, der ikke øger menneskes velbefindende, men i stedet udnytter dets svagheder, så har kapitalen ingen skrupler med det.”

Problemet med overstående er, at det glemmes at profit ikke er et ondt monster, der ødelægger livet for nogle mennesker, men udelukkende er et redskab. Overstående svarer til at sige at det er kniven og ikke personen der førte den, der er skyldig i mord.
Mennesker er ikke alene profit-maskiner i et kapitalistisk samfund, men det ultra-kapitalistiske samfund er bare ideen om, at enhver er bedst til at sørge for sin egen lykke, og staten derfor ikke skal regulere. Denne idé tager sit udspring i eksistentialistisk tænkning.
Grunden til tanken om at mennesket udelukkende er forbruger i et kapitalistisk samfund, stammer fra økonomisk tænkning. Når man beskæftiger sig med økonomi, gør man lige præcis mennesket til forbruger og lønmodtagere, men i økonomi er menneskets andre funktioner irrelevante.

I en kapitalistisk stat ”udliciteres” de menneskelige værdier til menneskene, i stedet for at skulle være et statsligt anliggende.

Mht. klagerne over markedets tilpasningsevne til ønskerne om ingen reklame på dvd’er så kan jeg jo ikke lade være med at betragte dem som en smule hykleriske. Konsekvensen af dvd’er uden reklame, må jo være et langt dyrere produkt. Producenterne propper ikke reklamerne på for at irriterer folk, men derimod for at tjene penge. Mener du at der er mange folk der så trætte af disse, at de ville give eksempelvis det dobbelte for en dvd? Hvis dette er tilfældet så er der jo et marked for reklamefri dvd’er, men vi kan vel godt blive enige om at dette ikke er tilfældet. Og hvis du ikke mener dette kan du jo starte din egen virksomhed der sælger film uden reklame. Kapitalisme i praksis.

Mht. Disney og Arla er jeg overhoved ikke enige med dig omkring disse produkters kvalitet. Men hvis bedstemoderen føler sig snydt, køber hun vel ikke Disney-film igen, og hvis mange har det på samme måde får det konsekvenser for Disney. De bliver nødt til at tilpasse sig efterspørgslen, eller miste markedsandele. Og hvis folk for alvor mente at Arla leverer skodprodukter, eller at de udnytter deres monopolstatus til at sætte prisen for højt, vil der skabes en let markedsadgang for eventuelle konkurrenter. Arla har selvfølgelig en masse stordriftsfordele, som betyder de kan sætte prisen lavere end eventuelle konkurrenter, men lige så snart de sætter prisen op til et ekstremt højt niveau, er der en meget gunstig mulighed for at tjene mange penge for andre mælkeproducenter. Smukt i al sin enkelhed.


Kasper Strassmann