I wish I was a punk rocker.

2006-08-05

Lægestand, here I come! (og mere om færøsk, surprise surprise)

Så kom d. 28/7 og med den brev fra Københavns Universitet om, at jeg var blevet optaget på medicin - en meget stor lettelse; jeg havde næppe kunnet overskue, hvad jeg skulle lave det næste års tid, hvis jeg ikke var blevet optaget. Man lægger hårdt ud med en kort introduktion på Panum d. 25/8 og drager samme dag afsted på en syv dages rustur. Syv dage ... og det fra første dag, man ser det nye studiested og ens nye medstuderende. Det kan være, at jeg er ved at blive gammel, men jeg synes altså, at det er lige meget nok ... men altså: en kyndig person på www.studmed.dk har forklaret, at det er det, de unge vil ha', og den slags må man jo bøje sig for ;) Efter rusturen har man så en lille weekend, inden man egtl. begynder med studiet d. 4/9 - det glæder jeg mig rigtig meget til.

Ellers at berette fra den sidste uges tid var et besøg på Nordatlantens Brygge d. 28/7, hvor man dér fejrede den færøske nationalhøjtid Olajfesten. Jeg lokkede og lokkede, men ingen i min nærmeste tilgængelige vennekreds syntes at kunne indse det fantastiske i denne lejlighed til at opleve den færøske nationalkultur, så jeg tog afsted på egen hånd. Størst var selvfølgelig den færøske dans, som jeg har et svagt punkt for. Netop som jeg kom var de midt i det klassiske kvad Runsivalsstríðið, den færøske udgave af Rolandskvadet, der i ca. 140 vers fortæller, hvordan Roland, en af Karl den Stores riddere, sammen med de øvrige riddere i hærens bagtrop nedkæmpede et bagholdsangreb fra maurerne i dalen Runsival (Roncevalles) i Pyrenæerne, men selv døde derved - dog ikke før han, dødeligt såret, nåede at advare Karl og resten af hæren ved at blæse "i hornet Ólivant i Runsival". Efterfølgende slog de over i Ormurin Langi, et kvad om Norges konge Olav Trygvessøn, der lod bygge Nordens mægtigste skib, Ormen Lange, og drog ud på togt, men mistede riget til en alliance af danske og svenske konger samt norske Erik Håkonssøn til trods for, at den fremragende skytte Einar Tambarskjelvar stod ham bi. En storladen passus midt under kampen beskriver, hvordan strengen på Einars vældige bue, Tambar, springer, hvilket sender en dundren gennem det mægtige skib. Kong Olav ser op og spørger for sig, hvad denne uheldsvangre buldren i hans skib dog kan skyldes, hvortil Einar svarer: "Nu brast Norge af dine hænder, konge, herre min!". Akja, de kunne nu noget med ord ;) Kongen tilbyder Einar sin bue, men han finder den ubrugelig: "For svag, for svag er kongens bue". Skulle man have lyst at forsøge at læse kvadet selv, findes det her. Færøsk er ikke så svært igen, når man lige vænner sig til det.
Hvorom alting er - dette kvad var jeg i særlig grad bekendt med, fordi det netop også er indspillet af det færøske band Týr, som jeg før har nævnt her på bloggen, og den indspilning har ligget øverst på listen her i et par uger. Dertil kommer, at kvadet - der egtl. ikke som sådan er et gammelt folkekvad, men et kunstkvad, digtet i 1800-tallet over gamle sagn - er blevet et af de mest populære og folkelige kvad på Færøerne, i en sådan grad, at stort set enhver kender i hvert fald en betydelig del af dets 85 vers og at scener fra kvadet smykker en serie færøske frimærker.

Nå, men efter dansen var der så en ceremoni med en færøsk fiskebåd, der var blevet sejlet hele vejen herned og som skulle indvies i Københavns havn ved at sejle tre gange rundt med solens retning og derefter (som noget ganske særegent) fik lov til at sejle i dansk vand under færøsk flag. Jowjow. Derefter var der ovenpå i Nordens Hus "Kristelige sange ved Kristnastovu", hvilket sidste - så vidt jeg kan skønne - vist betyder "kristenstue" og er en københavnsk forening for færøsk kristensang. Det var lidt spøjst. Det viste sig at være nærmest som at træde ind i en dansk frikirke - bare på færøsk; der blev bl.a. sunget slagere som "Han har åbnet Perleporten". Det var rent og skær flashback til da jeg en overgang færdedes i Apostolsk Kirke i Nykøbing. Bare på færøsk. Hvor syret ;)

Nå, men det er, hvad det er. Der skete også det behagelige, at den lange, strenge, fugtige varmes jerngreb blev brudt og uvejret brød løs over København - og ikke mindst over Islands Brygge. I den forbindelse lykkedes det mig at tage et billede af et lyn, der slog ned i et eller andet ovre mod sydøst i retning af KUA. Novra. Jeg fik også indtil flere billeder af de omgivende bygninger oplyst af lynglimt, men de viser sig til forveksling at ligne billeder af de omgivende bygninger taget ved almindeligt dagslys, så det er knapt så ophidsende.

Ellers får jeg for tiden dagene indtil studiestart (eller rustursstart, om ikke andet) til at gå med at gå til et intensivt GSK-kursus i kemi (fra C-niveau til B-niveau). Man har fået den idé, at man kan proppe ca. 100 kemitimer ind på tre uger og dermed lære folk en forfærdelig masse kemi. Det kunne nok lade sig gøre, hvis bare propningen stoppede der. Men samtidig propper man ca. 40 elever ind i et meget lille, meget varmt loftlokale lokale, hvor alle sidder nærmest klinet op og ned af hinanden og sveder. I seks timer i træk. Det er ikke optimale læringsbetingelser. Det er snarere sådan noget, der får lært folk at sky kemi som pesten. Nuvel. Jeg overlever det nok - det er kun tre uger. Og kemi er da spændende - eller nåed ...

Ingen kommentarer: