I wish I was a punk rocker.

2005-01-30

}{obbes' Amazing Blog of Parsimony

Uh, det er lækkert at være færdig med eksaminer og ikke have noget hængende over hovedet. Lækkert befriende. I dag har jeg bare slappet af og slet ikke lavet noget som helst - helt uden dårlig samvittighed. Slet ikke værst.

Men der skal jo stå et eller andet i sådan en blog, så her to højdepunkter:

LiveScience har en interessant artikel om aber - det viser sig, at hanaber er villige til at betale for at se billeder af attraktive hunaber, hvilket er interessant nok i sig selv, men ikke mindre interessant er det, at de ligeledes vil betale for at se alfahanner, men ligefrem skal modtage betaling, førend de vil se på underlegne hanner ...

(Ganske urelateret sidder jeg forresten i skrivende stund og nyder musikvideoen til Nik og Jays hit "Lækker" - but don't tell anyone.)

Dagens andet højdepunkt indtræf sådan ca. præcis kl. 23:17:48. Jeg var ved at svare på et indlægusenet om, hvad et amfiteater var og navnligt ikke var, da jeg på basis af græsk αμφί (»amphí«), latin ambi, sanskrit अभि- (»abhí-«) og fællesgermansk *umbi sluttede, at den indoeuropæiske fællesform måtte have været *h2ṃbhí-, hvilket efterfølgende ved opslag viste sig at være rigtigt. Whoo! Hvor sejt er det lige?

Ingen kommentarer: